Beatmusikken skulle være original
"Absolut ikke plagiat!"
At der skulle være tale om nyskabende musik fra det nye band, som teenagerne fra Skive, Leif Nielsen Kramer og Kaj D. Olesen, ville danne, blev der i en annonce i Skive Folkeblad i juli 1970 ikke lagt skjul på.
Trods sin status som 17-årig gymnasieelev blev Leif Nielsen Kramer tituleret "beatkomponist" i en efterfølgende artikel under den alt andet end konfliktsky overskrift "Skives beatmusikere alt for uoriginale"
Det var ikke noget, der blev modtaget med begejstring i det lokale musikliv.
Men Leif Nielsen Kramer fortrød aldrig sine ord, og det skulle blive sammen med det nye band, der fik navnet "Fleur de Lis", han som komponist og musiker satte varige spor i musikhistorien. Senere på året genudgives det eneste album, bandet nogensinde udgav, ”Facing Morning”, en sidste gang på vinyl.’
Til stor glæde for samlere.
Når det overhovedet er muligt at genudgive ”Facing Morning”, skyldes det, at teknikeren bag Fleur de Lis, radiomekanikeren Kai Toft, har bevaret talrige timers materiale.
Og det er bevaret på Skive-egnen, for - som den eneste i Fleur de Lis - forlod teknikeren aldrig sin barndomsegn.
Kai Toft blev tilbage – og har i de følgende 45 år været tekniker for talrige talentfulde musikere.
Fascinationen
I foråret 1970 gik Skive-bandet ”False Image” hver til sit. Leif Nielsen Kramer og Kaj D. Olesen havde været blandt medlemmerne, men de var ikke færdige med at spille musik i fritiden.
Leif Nielsen Kramer voksede op i Christiansgade 10 i Skive — et hjem, hvor de musikalske udfoldelser begrænsede sig til middagskoncerten i radioen. Men fascinationen af musikken var skabt — og inden Leif Nielsen Kramer som 11-årig blev optaget i Skive Drengekor, gav han den gerne som tenor foran forældrenes store spejl i soveværelset.
Musikken var også ukendt land for Leif Nielsen Kramers forældre. Faren var murer, formand for den lokale afdeling af Murernes Fagforening — og fællestillidsmand for murere i et stort opland. Moren passede hus og hjem, men hun var stolt af den søn, parret havde adopteret, da han var 14 dage gammel.
Der blev altid sat penge til side, så der kunne investeres i sønnens musikalske interesse, og da der senere kom spillejob på programmet, sørgede parret for, at de unge musikere kunne låne trailere og lastbiler fra et par i deres vennekreds — vognmandsfirmaet Arne Mortensen.
Efter at medlemmerne havde spillet i bands som ”The Fog” og ”False Image”, blev Fleur de Lis dannet med Skive Gymnasium som udgangspunkt.
Den første LP
- Da jeg fik min første grammofon, som pladespillere hed dengang, gik jeg ned til Poul Sindberg, der drev musikforretning i Thinggade. Der købte jeg min første plade, som egentlig var et bokssæt med tre LP’er. Det var en totalindspilning af J. S. Bachs: ”Das Orgelbüchlein”, fortæller Leif Nielsen Kramer.
At hans musiksmag allerede i de unge år var omfattende og nuanceret, vidner det næste indkøb af endnu en LP-plade om:
- Det var et brugt eksemplar af Rolling Stones LP’en ”Aftermath”, og Sindberg var en rar og tålmodig mand. Jeg købte på et senere tidspunkt en LP med et dansk band, jeg ikke lige husker navnet på. Da jeg kom hjem og konstaterede, at forsangeren sang falsk på pladen, gik jeg direkte tilbage til forretningen og forlangte at få pengene tilbage. Man kunne ikke tillade sig at sælge en plade, hvorpå der blevet sunget falsk! Jeg kom af med pladen og fik pengene igen, husker Leif Nielsen Kramer.
Sindbergs musikforretning i Skive rummede andet end de attraktive skiver. Musikalske talenter kunne også købe eller leje udstyr.
- Jeg købte min Fender Stratocaster brugt hos Sindberg for 1200 kroner i de sene 60’ere. Den havde tilhørt Frans Ole fra Black Souls. I starten, når vi skulle ud at spille, lejede vi udstyret i Thinggade, husker Leif Nielsen Kramer.
Fleur de Lis fik faktisk en stor fanskare – også på hjemegnen. Ved en ”særligt ungdomsvenlig” koncert i juli 1971 spillede de for 2000 begejstrede lokale unge i Skive Anlæg.
Et musikalsk hjem
Musik var der masser af i Kaj D. Olesens barndomshjem.
I slutningen af 50'erne blev én af hans ældre søstre en del af KFUM/KFUKs orkester, og derfor havde hun haft en tromme med hjem. Den snød Kaj D. Olesen sig til at spille på, når han var alene hjemme.
I det hele taget var hjemmet fyldt med musik. Hans far spillede på mange instrumenter, og elskede sin harmonika. Han var i flere år en meget aktiv del af Salling Harmonika Laug og spillede, når der var bal på Møllestien, ved Plejehjemmet Møllehjemmet, og da Kaj D. Olesen blev optaget i FDFs orkester, forekom det naturligt. Her oplærte han nye i at spille tromme og lærte dem trommenoder, så de kunne spille de forskellige marcher.
Da 50'erne var blevet afløst af 60'erne, havde en af Kaj D. Olesens kammerater, Per Allan Larsen, købt en basguitar, og da Per Allan Larsen kendte Leif Nielsen Kramer fra Søndre Skole i Skive, var bandet 'The Fog" skabt. I den forbindelse købte Kaj D. Olesen sit første trommesæt for penge, som han havde tjent som bud i ”Sille Kajs" Kiosk på hjørnet af Nordbanevej og Nørre Alle. Dog manglede der 100 kroner, som hans far betalte.
Foruden Leif Nielsen Kramer som sanger og guitarist, lagde Carsten Albers stemme til det nye band og det havde den fordel, at hans fars værksted kunne bruges som øvelokale.
På guitar - ud over Leif Nielsen Kramer - var der Paul Hemmingsen, og da Carsten Albers forlod "The Fog" lånte de unge musikere lokaler i baghuset til Hemmingsens Konditori i Frederiksgade i Skive.
Det ejede Paul Hemmingsens forældre.
Med politiet i hælene
"The Fog" spillede til skoleballer og i klubben på Tambohus i Skive. Her mødte Leif Nielsen Kramer på ungdomsskolens elektronik-hold Kai Toft, der var glødende interesseret i, hvad der kunne lade sig gøre med en båndoptager.
Men uanset optage-udstyr fungerede det ikke rigtig for ”The Fog. Bandet blev opløst, og det blev startskuddet til "False Image", der ud over Leif Nielsen Kramer og Kaj D. Olesen også talte Ole Peter Svarrer på bas og Søren Jansby på guitar.
"False Image" blev en helt anden succes end "The Fog", og der blev mange flere spillejob for bandet. Selv om ingen i bandet endnu havde kørekort, blev de engageret til at spille i Rudkøbing på Langeland, hvor "False Image" gav tre koncerter på to dage.
Det skyldtes, at Leif Nielsen Kramer havde en tidligere klassekammerat fra Søndre Skole i Skive, Kaj Pries Nielsen, der nu boede i det sydfynske Øhav.
Og de unge musikere skrev masser af autografer.
Leif Nielsen Kramers fætter Bent fungerede som såvel chauffør som roadie — og på vej hjem til Skive blev de unge mænd standset af politiet.
De spillede uvidende, da lovens lange arm konstaterede, at der manglede lys på traileren...
I begyndelsen af 1970 blev "False Image” opløst — dog efter at have spillet til konkurrencen om den ærefulde titel "Miss Vinderup" i 1969.
Men færdige med at spille – det var de unge skibonitter ikke.
Citater:
"Skives beatmusikere er alt for uoriginale."
Leif Nielsen Kramer i Skive Folkeblad, juli 1970
"Jeg købte min Fender Stratocaster brugt hos Sindberg for 1200 kroner i de sene 60`ere. Den havde tilhørt Frans Ole fra Black Souls. I starten, når vi skulle ud at spille, lejede vi udstyret i Thinggade."
Leif Nielsen Kramer.
”Den unge beatkomponist” og gymnasieelev, Leif Nielsen Kramer, der her er på vej ind i pladestudiet, oplevede Skives øvrige beatmusikere som ”uoriginale”. I marts 1970 indspillede han sammen med Kaj D. Olesen og Svend Thomsen to numre i QualiSound- studiet i Sønderholm i Nibe.