Den ”særligt ungdomsvenlige” koncert
Den øde gård i Vestsalling blev et sandt paradis for Fleur de Lis – særligt om sommeren.
På et tidspunkt skal der være fest, og Svend Thomsens hjemmelavede 3-ugers-vin kommer på bordet.
- Det smagte så afskyeligt, at vi måtte skaffe andre drikkevarer. Dog skulle Svends dyrebare dråber ikke gå til spilde. Svend kendte en, som kendte en, som havde et destillationsanlæg, som vi kunne låne. Det var vildt ulovligt, men vinen blev destilleret og tilsat lidt essens, og så var der en ny fest, husker Bjarne Pedersen.
Radiomekanikeren Kai Toft har som den eneste egen bil. Efter arbejde kom han kørende – og Fleur de Lis var klar til optagelse. Men hvis det var weekend eller ferie kunne flokken efter optagelserne lige klemme sig sammen i Kai Tofts bil og tage på ”Eldorado”, som var det hotteste værtshus for musikglade unge i Skive.
Her får Fleur de Lis sine første fans i nogle piger fra Skagen, som fandt ”sådan nogle musikere” vældig interessante. De tager med tilbage til Vestsalling, og sender senere fan-breve til de unge musikere.
Medlemmerne af Fleur de Lis var nok aktive musikere, der havde udgivet en LP, men på andre måder var de som deres jævnaldrende. De var fortsat præget af den unge alders diskussionslyst – især mellem Svend Thomsen og Leif Nielsen Kramer, der sjældent satte musikken til debat, men derimod alle andre emner.
En ny LP begyndte at tage form, og samtidig forandres deres liv – for altid:
Leif Nielsen Kramers musikliv omfattede i 1970 også deltagelse i Skive Gymnasiums kor. Her havde han vanskeligt ved at få øjnene fra Inge Marie ovre ved alterne. Ved gymnasiets julefest i 1970 slog Leif Nielsen Kramer til – og parret er stadig sammen.
Den yngste i Fleur de Lis, Peder Pedersen, mødte sit livs kærlighed i Birgitte, som han har været sammen med siden. Bjarne Pedersen traf også Ane Helga, som han senere blev gift med.
Live-koncerter
Musikerne i Fleur de Lis var så opslugte af musikken, at det kunne knibe med at få lavet alle lektierne, men skolefesterne kom de altid til.
- Gymnasiet blev for os et inspirerende miljø, og langt hen af vejen var gymnasiet mere en fest, end det var et uddannelsessted. Vi gik ikke så meget op i at læse lektier og få gode karakterer. Det betød, at vi kunne koncentrere os om musikken, og især Leif kunne udvikle sit musikalske univers, som også blev bemærket på Skive Gymnasium blandt de musikinteresserede lærere. Vi hang meget ud med vores fransklærer, selv om fransk ikke var vores yndlingsfag. Sammen var vi til koncert med Procol Harum og Jethro Tull, dengang i starten af halvfjerdserne, hvor man lå ned til koncerterne på sin afghanerpels, og røg sjov tobak, fortæller Svend Thomsen.
Euforiserende stoffer blev dog aldrig en livsstil for musikerne i Fleur de Lis. ”Den sjove tobak”, som man dengang kaldte hash, var et rusmiddel.
- Vi drak alkohol for at have det sjovt. En enkelt gang med den sjove tobak var det nu ikke så sjovt, fortæller Svend Thomsen.
Sammen med Leif Nielsen Kramer havde han røget til John Mayalls plade ”The Blues Alone”, og en af sangene havde et meget ”koldt” klaverspil. Den udløste et ”angstanfald” hos Svend Thomsen. Værelset begyndte at bevæge sig imod ham i ekkoer, og til sidst blev det så angstprovokerende, at en tilkaldt læge måtte give ham en beroligende indsprøjtning at sove på.
Oplevelsen satte sine spor. Den inspirerede Leif Nielsen Kramer til at skrive ”Home of Minds”.
Musikerne i Fleur de Lis blev ikke blot nære venner. Det blev også i de år flere af dem mødte deres senere livsledsagere.
Fans og en tom sal
På spillestederne var der bud efter musikerne, der havde udgivet den første LP.
Fleur de Lis blev optaget i et par booking-bureauer, der skulle have hele 30 procent af hyren. Men i mange tilfælde kunne der være mellem syv og ni hundrede kroner tilbage — og de blev typisk brugt til at udvikle nye, tekniske løsninger, så lyden af bandet blev endnu bedre. Kai Toft tog ofte alle døgnets timer i brug.
Alligevel var det - set med nutidens øjne - et primitivt udstyr, Fleur de Lis turnerede med.
Sanganlægget bestod i begyndelsen af en overbelastet rørforstærker med tilhørende, hjemmebyggede kabinetter af spånplader med et par 10 tommer store højttalere i hver side.
Kabinetterne fik kælenavnene ”Olga” og ”Oda”. Senere kom et par nye forstærkere, og bandet var på et tidspunkt helt fremme i skoen og måske det første i Danmark med stereolyd i PA-anlægget.
Musikerlivet var alt andet end sødt for Fleur de Lis. Ofte skulle tungt udstyr slæbes ind på spillestederne, og i mange tilfælde måtte Svend Thomsens Hammond-orgel bugseres op og ned ad trapper til små klublokaler, der få timer senere ville blive pakket med tilhørere.
Engang måtte Leif Nielsen Kramer bryde låsen til sin guitarkuffert op, fordi Peder Pedersen havde låst den forud for et spillejob, som Fleur de Lis allerede var kommet forsinket til. En anden gang brød en trailer sammen.
Omkring 25 livekoncerter når Fleur de Lis at give i sin levetid - især i Struer får bandet en trofast fanskare.
Det samme sker i Frederikshavn, hvor de bliver behandlet som grever og baroner. Efter koncerten overnattede Fleur de Lis på et hotel, hvor de havde deres eget anneks.
Men der er også de spillesteder, der burde hyret et dansktop-orkester i stedet for Fleur de Lis.
På Mundelstrup Kro river en fuld murer i arbejdstøj stikket ud af bandets højttalere, fordi han ikke gad høre på ”lortemusik”.
I en ungdomsklub i Thy er der en håndfuld, da Fleur de Lis starter. Men de forsvinder hurtigt, da musikken ikke falder i deres smag.
- Vi spillede derefter for en tom sal, indtil vi i en pause blev enige om, at vi ville lave det til en fest for os selv. Derfor skiftede vi hele tiden instrumenter, og improviserede al musikken resten af aftenen. En dårlig oplevelse blev vendt til en god, fortæller Bjarne Pedersen.
Men det er ikke alle koncerterne, som de musikere, der endnu ikke selv har kørekort, skal skaffe chauffører til.
Efterhånden lykkedes det at indrette et lydstudie på den øde gård, og her er Svend Thomsen og Leif Nielsen Kramer travlt optagede. Til andre tider kunne de diskutere alt muligt andet – og med et højt lydniveau.
"Særlig ungdomsvenlig"
Torsdag den 22. juli 1971 skulle Fleur de Lis spille på "hjemmebane", da Skive Kommune afviklede sommerens anden koncert i Skive Anlæg. Palmehaveorkestret med Poul Poulsen i spidsen indledte koncerten, der startede så sent som klokken 20.30.
Det skyldtes, at Skive IK spillede en fodboldkamp på Skive Stadion mod Hamburger S.V. — og det måtte man tage hensyn til.
Arrangøren var samme Poul Poulsen — af skibonitterne kendt som Poul P. — der havde sat sit eget orkester til at spille de første toner, og over for de lokale aviser lod han forstå, at han havde forsøgt at engagere flere andre musikere, før valget faldt på "det nye beatorkester fra Skive", Fleur de Lis. Opdraget var, at koncerten skulle være "særlig ungdomsvenlig", og sidst på programmet var folkesangerne Ninna og Carsten.
Musikerne var noget bekymrede for, om sanganlægget kunne spille hele Skive Anlæg op, og de spurgte derfor Poul P., om de måtte låne hans sanganlæg. Det kunne der ikke blive tale om, men da Ninna og Carsten fra hovedstaden henvendte sig i samme ærinde, var svaret anderledes positivt. Mange på Skive-egnen husker især Fleur de Lis for denne koncert, men musikerne oplevede den ikke selv som udpræget fremragende.
En tidligere koncert, den 16. april 1971, på spillestedet Box 72 i Aarhus gjorde et andet og større indtryk på Fleur de Lis. Samme aften skulle metalbandet Black Sabbath spille i Vejlby-Risskov Hallen, og forsangeren Ozzy Osbourne blev rasende, fordi der blev råbt skældsord til ham fra en gæst. Han sprang ned fra scenen, bankede løs på publikum og skabte så voldsom tumult, at koncerten blev aflyst.
I stedet gik gæsterne på Box 72 — og stemningen var på kogepunktet, da Fleur de Lis gik på scenen. Det var sin sag at spille egne kompositioner for et publikum, der rasede over en aflyst metalkoncert.
Kongens død
Koncerten i Skive Anlæg blev alligevel skelsættende. Ikke alene fordi Fleur de Lis ved denne lejlighed havde sit mest talstærke publikum — ca. 2000.
Men også fordi trommeslager Kaj D. Olesen fortæller de andre musikere, at han nu forlader Skive til fordel for Horsens, hvor han skal studere til bygningskonstruktør.
I en tid forsøgte Kaj D. Olesen at klare både studier og Fleur de Lis, men han måtte senere opgive. I stedet kom en anden gymnasieelev, Per Schou, på tale som ny trommeslager. Han kom til audition på den øde gård i Ramsing, og alle var begejstrede for hans musikalske evner.
Men i aftenens løb havde Svend Thomsen og Leif Nielsen Kramer en af deres talrige diskussioner - og Per Schou fik indtrykket af, at bandet var opløst allerede inden han havde nået at gribe trommestikkerne.
Bjarne Pedersen, Svend Thomsen og Peder Pedersen flytter et års tid ind i et bofællesskab i Vinde ved Skive, og de fortsætter med at spille live.
Og ét af de spørgsmål der kun meget sjældent stilles, må Torben Jersild fra den lille landsby Stenstrup i det sydfynske stille sig selv, da han henover midten af januar 1972 har arrangeret flere koncerter i løbet af en weekend:
- Er det force majeure, når kongen dør?
Fredag den 14. januar 1972 afgår Kong Frederik IX ved døden på Amalienborg, og hans ældste datter, kronprinsesse Margrethe, udråbes til dronning. Radioen spiller sørgemusik, og landet er gået i sort.
Torben Jersild har kontrakt på, at Fleur de Lis skal spille fem gange 45 minutter i Stenstrup Forsamlingshus.
Det er dog en lukket klub, Refugium Club, der står bag arrangementet, så det er ikke omfattet af den landesorg, der har aflyst samtlige offentlige arrangementer. Alle er alligevel påvirkede af kongens død, men samtidig er det som om, at de tilstedeværende i det tidstypiske forsamlingshus med scene i den ene ende og hyggelige fynboer i en tåge af tobak, psykedelisk rock og lokale øl forstærker en varm og livsbekræftende stemning.
Og musikerne slutter i det sydfynske – helt præcis på Horne Møllegaard, hvor Svends faster er klar med overnatning i kælderen under hovedbygningen. I køkkenet har fasteren sørget for øl og smørrebrød til de musikalske helte, inden et begivenhedsrigt døgn i danmarkshistorien er slut.
Ingen i Fleur de Lis erindrer i dag et specifikt møde, hvor bandet officielt opløses. Det sker gradvist, og måske er det alligevel teknikeren, der ikke interesserede sig voldsomt meget for musikken, der får det sidste, officielle ord om Fleur de Lis.
- Udgivelsen af Fleur de Lis’ anden LP var besluttet. Men det blev aldrig til noget. Det blev simpelthen for svært at fuldbyrde pladen, efterhånden som musikerne forlod by og egn for at læse videre, forklarer Kai Toft.
Det skal dog — retrospektivt — vise sig, at Fleur de Lis blev afgørende ungdomsår for sine medlemmer.
Musikken siger de ikke farvel til.
I sommerens varme kunne musikerne øve udendørs uden at genere naboerne. Her er det Peder Pedersen, der har sat sig på trappen.
”Vi hang meget ud med vores fransklærer, selv om fransk ikke var vores yndlingsfag. Sammen var vi til koncert med Procol Harum og Jethro Tull, dengang i starten af halvfjerdserne, hvor man lå ned til koncerterne på sin afghanerpels og røg sjov tobak.”
Svend Thomsen, Fleur de Lis”Vi spillede derefter for en tom sal, indtil vi i en pause blev enige om, at vi ville lave det til en fest for os selv. Derfor skiftede vi hele tiden instrumenter, og improviserede al musikken resten af aftenen. En dårlig oplevelse blev vendt til en god.”
Bjarne Pedersen, Fleur de Lis
”Det smagte så afskyeligt, at vi måtte skaffe andre drikkevarer. Dog skulle Svends dyrebare dråber ikke gå til spilde. Svend kendte en, som havde et destillationsanlæg, som vi kunne låne. Det var vildt ulovligt.”
Bjarne Pedersen